Det begynder at minde om hverdag

Vi har nu været i Nuuk i godt 2 uger, og stille og roligt tager følelsen af hverdag over, hvor følelsen af ferie nu begynder at give slip.

Dagligdagen kører efterhånden efter en mere eller mindre fast rutine. Jeg står op kl. 6 (eller det vil sige: Mit vækkeur ringer kl. 6), gør mig klar til arbejde, og tager bussen omkring kl. 7. I mens vågner resten af familien så stille op. Det tager mig 24 minutter i bus, og udsigten er skøn det meste af vejen.

 

Mens familien spiser morgenmad møder jeg ind på 9. sal i Selvstyrets kontorbygning. Her går dagen i Formandens Departement primært med lovteknik (kvalitetssikring af lovforslag mm) og med at yde juridisk bistand til de andre departementer. Lige for tiden har politikerne sommerferie, så der er tid nok til at jeg ikke går i vejen for de andre. Jeg er blevet rigtig glad for mit arbejde, mine kolleger er søde og jeg får virkelig brugt det jeg kan på en måde, hvor jeg kan se, at jeg kan være med til at gøre en forskel. Og så er udsigten heller ikke dårlig.

 

 

Mens jeg sidder begravet i tekster, går Casper hjemme med ungerne. Tiden går med at lege, spille spil, gå på legepladsen, handle ind. I tirsdags fik vi hentet nogle af vores ting, der var pakket til Vakantboligen, heriblandt en flyttekasse med ungernes legetøj – det var savnet!

 

Efter gennemsnitligt 8 timer på arbejde pakker jeg sammen og tager bussen hjem, spiser aftensmad med familien, putter unger og nyder aftenen indtil mit ur fortæller mig, at det er ved at være nat.

 

At bo vakant

Med mit job fulgte også bolig. Det var en af de væsentlige faktorer for at vi turde tage springet.

Vi var blevet fortalt, at vi kunne forvente en 3-4 værelses, men at der ikke var nogen garanti for hvor i byen den lå, eller hvilken stand den var i. Det var heller ikke til at sige, hvornår vi ville have en adresse, da lejelighederne tit bliver tildelt i sidste øjeblik.

Vi har fået lejelighed i Qinngorput, som er en “forstad” til Nuuk. Adressen fik vi 2 dage før vi skulle afsted.

IMG_2870.jpg

Qinngorput er en nyere bydel, hvor alle bygningerne ikke er mere end en håndfuld år gamle. Her er fred og ro – åbner vi vinduet kan vi høre vandfald og en bil i ny og næ. Vi har udsigt til Malenebugten, vandfald, en lille havn og både Lille Malene og Store Malene. Der kører bus som minimum hvert 40. minut, og det tager 24 minutter ind til byen og 20 hjem (Busserne her kører i ring). I myldretid kører bussen hvert 10. minut.

Lejeligheden er lækker. Vi har en stor stue, 2 soveværelser (et med 2 enkeltsenge og 1 med en dobbeltseng), en god entre og et badeværelse med vaskemaskine.

 

I lejeligheden er, hvad man har allermest brug for, men heller ikke mere end det. Inventarlisten byder på fx 2 vinglas, 2 pander, 3 gryder, 3 knive etc. Møblerne er, så vidt vi kan se, fra jysk, og de fejler ikke noget. Der er også sørget for en tremmeseng (rejseseng) og højstol (som vi lige skulle efterspænde) til Albert.

Vi har selv været ude og købe nye knive (dem, der var i lejeligheden var ikke noget værd), stegetermometer, opbevaringsbøtter, tøjklemmer, vasketøjskurve og flere viskestykker.

Prisen for lejeligheden er 223 pr dag (Vakantboliger betales pr. dag), så om måneden bliver det lige knap 7000 kr. Beløbet skal ikke betales som husleje, men beskattes som b-indkomst (så kort fortalt betaler vi 42 % af 7000 kr om måneden)

 

Vi havde forberedt os på, at vi skulle bo vakant i 6-12 måneder, men allerede efter 5 dage blev vi tilbudt permanent lejelighed. En 4-værelses længere nede af vejen. Vi flytter ind 1. august, når den er helt færdigbygget.

Afrejsen

Afrejsedagen startede efter 2 timers søvn, klokken 4 om morgenen. Casper og jeg var tidligt oppe, fik pakket de sidste småting og fik ungerne i tøjet inden vi blev hentet af Caspers søster klokken 5. I lufthavnen mødtes vi med Caspers bror, som kom med vores bagage. 2 store kufferter, 1 vadsæk, 3 stykker håndbagage og en paraplyklapvogn blev det til. Vi var i lufthavnen klokken 6, 3 timer før vi skulle flyve. Vi fik lidt morgenmad, og 2 timer før afgang åbnede check in. Efter 1 1/2 times kø var vi tjekket ind, og slap heldigvis for at betale for overvægt. Vi hastede igennem security, hurtigt toiletbesøg og bleskift og fandt vores plads i midten af flyet.

Vi var en halv time forsinket med flyet, og der var helt fyldt op.

Børnene tog turen pænt. Albert havde lidt svært ved at sove, men Karla hyggede sig med bøger og Rasmus Klump på de små skærme i sæderne. Vi fik serveret varm mad undervejs og fik tilbudt noget at drikke med jævne mellemrum.

 

 

 

I Kangerlussuaq skulle vi med det første fly videre, så det gik forholdsvist hurtigt med at komme videre.

 

Turen med det lille Dash 8 var en helt anden oplevelse. Vi havde smukt vejr og en helt fantastisk udsigt. Jeg kunne have brugt flere timer i det lille fly med bare at kigge ud af vinduet.

Da vi ankom til Nuuk lufthavn blev vi mødt af en luft så ren og frisk, at det var en hel fornøjelse bare at stå og trække vejret. Solen skinnede og himlen var blå. Vi blev mødt af min nye kollega, en betjent (ikke en politibetjent) og en stor bil, der kunne køre os og vores bagage til vores vakantbolig, hvor vi fik lov til lige at stille tingene inden vi skulle ned i byen og møde min arbejdsplads. Derefter gik vi på egen hånd rundt i byen og fik lavet telefonabonnement til os begge, fik noget at spise, og handlet ind.

Med 4 timers tidsforskel og 2 timers nattesøvn var det en udfordring at holde os vågne så længe som muligt. Albert blev puttet ved 18-tiden og Karla holdt helt til klokken 19, hvor hun helt frivilligt hoppede i seng uden godnathistorie – men der var den også blevet 23 dansk tid. Casper og jeg klarede den til lidt over 20, før vi krøb under dynen.

 

 

Flyttesyn og farvelfest 

2 milepæle er nu overstået: lejligheden er tømt, rengjort og synet. Og vi har holdt en afskedsfest for de nærmeste, kombineret med en tidlig fødselsdagsfest for vores datter. 

Dagen før flyttefirmaet kom, flyttede vi i mine svigerforældres sommerhus – de er i Australien indtil et par dage efter vi flyver, så det er helt perfekt. De efterfølgende dage brugte jeg på at få lejligheden klar til aflevering, mens Casper afsluttede det sidste skoleforløb. Lejligheden blev heldigvis godkendt uden anmærkninger, vi slap med en let gulvslibning. 

Samme dag som vi havde flyttesyn, havde børnene også sidste dag i børnehave og vuggestue. De delte ud, og fik sagt farvel. Albert lagde ikke mærke til ret meget, og Karla tog det ret pænt – alle børnene på stuen fik et stort kram, bedsteveninden fik 3.


I går havde vi så inviteret de nærmeste til boller og lagkage. Karla fylder 5 I August, men det er en smule bøvlet af invitere alle til fødselsdag i Grønland, så vi tog forskud på dagen, og holdt den i går, samtidig med at vi kunne sige farvel. Det fungerede godt at få slået det sammen, så vi også slap for at skulle lave aftaler med alle hver for sig. 

I dag er der 5 dage til vi flyver 

Flytning overstået 

 

I går var store flyttedag. Kl. Lidt over 8 kom 2 mænd og en lastbil for at hente vores ting. Inden i lastbilen stod vores container, klar til at blive pakket.

Vi havde i forvejen taget alt, der ikke skulle med til Grønland, og alt der skulle som måbagage, ud af lejligheden. De ting, vi skal bruge i vakantboligen, var enten mærkede med post-its eller lagt i bunker, adskilt fra det andet, så det kunne komme ind til sidst, og dermed være nemmere at få fat i.

Vi brugte dagen før på at hente ting på loftet, og på at smidde vores efterhånden ret gamle seng ud.

Sådan så der ud, da flyttefirmaet kom kl. Lidt over 8:

Flyttemændene arbejdede i omkring 5 timer. Kun Karlas seng – en højseng med rutsjebane – blev skilt af, resten af møblerne blev pakket ind som de var.

Da vi blev kontaktet af af flyttefirma første gang, fik vi at vide, at vi kunne pakke 2-3 kasser med ting, der skulle til vakantboligen. Efter at have snakket med med min kommende arbejdsplads, som fortalte, at vi ikke skulle regne med, at vakantboligen var indrettet med tremmeseng og højstol mm., blev vi enige om at lave 2 kasser “vakant”, og så ellers markere de ting, som vi gerne ville have pakket til sidst, så de var nemmest at få fat på. Det var intet problem i forhold til flyttemændene, som bare pakkede alt vi bad om til sidst. Så vi endte med 7-8 kasser til vakantboligen (en del af dem indeholder overtøj og vintertid), mens tremmeseng, barnevogn, rygter, cykler og foldbart puslebord og ditto badekar kom til sidst. Så skal vi bare finde på en måde at transportere det fra containerne til vakant selv, når vi kommer til Nuuk 🙂

Ideen med bloggen 

Først og fremmest er det her en blog om hvad det vil sige at flytte fra Danmark til Grønland. En blog om at rykke teltpælene op, og sætte kursen mod et sted, hvor meget er fremmed og meget er det samme – uden helt at vide præcist hvad der er fremmed og hvad der er det samme. 

Den 30. Juni – om lidt over en måned – sidder vi i flyvet på vej til Nuuk. Her skal jeg arbejde som jurist i Naalakkersuisut (Det grønlandske selvstyre). Med mig tager jeg min Mand, min datter på snart 5 og min søn, der lige er blevet 1 år. Ingen af os har været i Grønland før. Og vi glæder os!