Qooqqut

Forrige weekend havde jeg fornøjelsen af at sejle med en håndfuld kolleger til det smukke Qooqqut (udtales rår-rut).

Vi sejlede fra nuuk om formiddagen, og efter en times sejlads ind i fjorden nåede vi Qooqqut. Forbi bjerge af både klipper og is. Her kastede linerne i vandet for at fange rødfisk og torsk. Der var så rigeligt at tage af – for hver line sad 5 kroge, og det var mere reglen end undtagelsen, at der 2-3-4 fisk på, når man snørede linen ind igen efter et par minutter. Udfordringen er ikke, om man fanger noget, men derimod at nå langt nok ned med linen så hurtigt, at man når forbi torskene og ned til rødfiskene, der svømmer længere nede, inden torskene bidder på. Ellers fanger man kun torsk, og det bliver jo for ensartet i længden.

Med båden fuld af fisk valgte vi de bedste og største fra, og tog dem med til restauranten derinde. Kokken tog fiskene under kærlig betjening, og med under en time fra fjord til bord, fik vi serveret en mindre buffet med 3 forskellige fiskeretter med tilbehør. Det smagte vidunderligt!

Derefter havde vi et par timer til bare at nyde naturen derude. Der er vandvittigt flot! Stedet ligger i læ af bjerge, så klimaet er lige præcist mildt nok til at der kan gro et par træer. Der er sortebær (rævlinge) så langt øjet rækker, og det lykkedes mig at samle en hæderlig pose store, søde blåbær. Det vrimler med små vandløb, og vandet er så klart, at hvis ikke man lytter efter dem, opdager man dem ikke, før man får våde fødder.

Der løber en elv, hvor det er muligt at fange ørreder. De garvede fanger dem med hænderne – der findes en video, der viser ørredfangt med hænderne i Qooqqut her – men jeg nøjedes med at låne en fiskestang af en kollega. Selv om jeg kun fik fanget en bette ørred, som blev sat ud igen med det samme, var det fantastisk bare at stå og nyde udsigten og stilheden, der kun blev afbrudt af en fugl i ny og næ.

August for fuld udblæsning

De sidste par uger har været så begivenhedsrige, at jeg har svært ved at vurdere, hvor jeg lige skal starte.

Vi er, først og fremmest, ved at falde til i den nye lejlighed. Vi mangler lidt billeder og hylder og den slags, men det fungerer nu. Karla har efter eget ønske fået det lille børneværelse, for der var plads til hendes seng. Det store børneværelse er så et fælles legeværelse og der Albert sover. På den måde har de et sted, de kan lege sammen, og slå sig løs, samtidigt med at Karla har et sted, hvor kan lukke døren og være i fred for små pillefingre.

Den 11.-14. August var Karla og jeg et smut i København. Min bedste veninde og børnenes Gudmor skulle giftes. Vi havde lovet at være der, så der var ikke andet at gøre end at lukke øjnene og trykke “køb billet”. Vi havde en god tur og det var et fantastisk bryllup. Karla og jeg var brudepiger, og Karla var så yndig som hun nogensinde har været. Hun strålede af stolthed, og hun klarede opgaven absolut perfekt. Det betød virkelig meget for hende.

Hjemme i Grønland havde Casper sin første arbejdsdag som IT-konsulent hos inu:it. Det er et job med spændende opgaver og masser af muligheder, og kollegerne er søde. Der er masser af fordele, såsom en god kantineordning, mulighed for at låne bil med hjem en gang imellem og årlig feriefrirejse (til fx Danmark) for hele familien.

Weekenden efter havde vi inviteret alle vi kender til Kaffemik i anledning af Karlas 5 års fødselsdag og som en art housewarming. Det var et forfærdeligt vejr med voldsom blæst og isende regn. Så det satte en begrænsning på besøgstallet, men vi fik mødt vores overboer, som er en familie med 2 piger på hhv. 3 og 7 år. Dem har Karla leget rigtig godt med.

wp-image-571200372

Derudover har jeg været ude at sejle 2 gange (det kommer i et indlæg for sig), Casper har skudt lerduer (jeg har skudt efter lerduer) og det var han ret skrap til (det var jeg ikke), og Karla er startet i Børnehave, hvilket hun (og hendes forældre) er ret glade for. Albert går lystigt rundt, fjoller og er glad, og piller lidt for meget i storesøsters ting.

 

Det har virkelig været en august med meget at byde på, mange oplevelser og meget at forholde sig til. Vi har ikke så mange store omvæltninger på tapetet længere – vi venter på, at Albert får en vuggestueplads, men det ved vi ikke ret meget om endnu – så det ser ud til at vi går ind i en mere rolig september. Rygtet siger, at det er i september sneen kommer.