Hvad koster det at bo i Nuuk?

Jeg vil prøve at lave et indlæg, der kan give overblik over, hvad det koster at bo i Nuuk, sammenlignet med, hvad tingene kostede os før vi flyttede fra Danmark. Indlægget vil blive opdateret løbende, i takt med at jeg kommer i tanke om mere, der kunne være godt at have med her

Dagligvarer:

Priserne på madvarer varierer en del. Mad er som udgangspunkt dyrere eller koster det samme, men hvis man kommer tæt på udløbsdatoen eller går efter tilbudene i avisen, kommer prisen betydeligt ned i pris.

Fisk er temmelig billigt, køber man det frisk på “brættet” får du typisk et kg for 30-40 kg. Og så er det helt friskfanget! I butikkerne er fisken ofte frosset, men udvalget er stort og priserne er lave.

Kød er en smule dyrere. Der er mulighed for at købe frosne “middagspakker”, hvor du får kød til 7, 14 eller 28 dage for omkring 25-30 kroner pr. portion. Vi købte en til 14 dage, og her var en hel kylling, en hamburgerryg, medister, nakkekoteletter, stegeben, 2 pakker hakket oksesmåkød, 2 pakker hakket svinekød og en pakke svinehjerter, skinke i tern, okse i tern, svinebryst i skiver og en ribbensteg.  Kvaliteten er ikke den bedste, men den er fin til prisen, og man slipper for at stå ved køledisken og overveje, hvad man har lyst til de næste par dage. Prisen på fersk kød er ikke som sådan dyrere, der er bare ikke et discount-alternativ. Når det kommer på tilbud får man fx 500 g hakket oksekøb til 20 kr. Vi købte 2 lækre rib eyes i fredags til 69 for dem begge, og vi har også fået en god roastbeef til 100 kr.

wp-image-336163502

Grønt gør ondt på pengepungen, hvis det skal være friskt. Et broccolihovede går for 40 kr, og jeg har set helt almindelige små blommetomater gå for 10 kr. stykket. 125 g. blåbær fås for 40 kr, og en bakke jordbær kostede 56 kr, da vi ankom. Kartofler koster omkring 20 kr. /kg. og en agurk skal man slippe 25 kr for. Men vi har fx købt 8 bananer for en 20’er, og en bakke Pink Lady-æbler til 25. Vi er ved at vænne os til at købe grønt på frost, det koster nogenlunde det samme som i Danmark

Mejeriprodukter: Frisk mælk har vi helt afskrevet. Det kommer ind med flyet, og rygtet siger, at det koster omkring 40 kr for en enkelt karton. Jeg er ikke stødt på det endnu. Vi har købt UHT-mælk til ca 10 kr. for en liter, og ungerne drikker det helt fint. Casper og jeg har endnu ikke lært at drikke det “rent”, for det har en svag bismag, man lige skal vænne sig til. Men det er fint i madlavningen, og det er nu meget rart, at man altid kan have en masse på lager, fordi det ikke skal opbevares på køl og kan holde sig længe.

Yoghurt er ungerne ret glade for, og normalt koster det også en del mere end den 10’er vi plejer at skulle af med. Men vi er ofte heldige at finde det til 5-10 kr., fordi der er et par dage til holbarhedsfristen udløber.

Slik og sodavand: Her skal man have den store pengepung frem. Grønland indførte i 2015 en øget afgift på sukker, og det kan godt ses på prisskiltene. Sodavand koster 16 kr for en halv liter, og det fås ikke i større flasker – men til gengæld kan man få flasker med 25 cl.

Alkohol er på samme måde som slik underlagt en del afgifter. En flaske spiritus i supermarkedets kiosk – Captain Morgan Rom, Smirnoff Vodka etc. – koster omkring 400 kr og en alm øl på glasflaske ligger et sted mellem 15 og 20 kr. Vin er også en god del dyrere. Tilmed er det begrænset hvornår man kan købe alkohol. I hverdagen må man ikke købe alkohol efter kl. 18 og i weekenderne er det kun lørdag mellem 9 og 13, der er åbent for salg. (Der bliver til efteråret stillet forslag om stramning af alkoholloven)IMG_20170712_161400

Husleje:

Huslejen i Nuuk er lavere end vi er vant til. Vi skal betale under 7000 for vores permanente lejelighed, som er helt nybygget og er 84 kvm. Vi ved endnu ikke hvad vi skal betale i el, vand og varme.

Der er lang venteliste på bolig i Nuuk, så hvis man kommer herop uden personalebolig på hånden, skal man ud på det private marked, hvor man typisk betaler 10-15.000 om måneden for en 3-4-værelses lejelighed.

Tøj og sko:

Priserne på tøj og sko er de samme som i Danmark. Det meste tøj er importeret fra Danmark, og har danske prisskilte på. Udvalget er dog mere begrænset, der er fx ikke HM og andre billige mærker, men Torrak i Nuuk Centeret har fx Vila og Name It. Sportsbutikkerne har et stort udvalg af Fjällräven, Peak Performance, Haglöfs og lignende, så man kommer ikke til at gå ned på grej. 

Offentlig transport:

Der er bus og taxa i Nuuk. 

Busserne kører ret ofte, som minimum hvert 40. Minut, men ofte hvad 10./20. Minut. En voksenbiletter koster 15 kr, mens et klippekort med 11 klip koster 120 kr. 

Børnebillet koster 5 kr

Egen bil:

Internet:

Telefoni:

Børnepasning:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s