Jagten på børnepasning

(Dette indlæg opdateres løbende, i takt med at der kommer nyt)

Børnene blev skrevet op til daginstitution i sidste uge. Man kan skrive børnene op allerede 6 måneder før man flytter til Grønland, men vi ville gerne lige se byen an og finde ud af, hvor i byen vi skulle bo, og om der var nogle institutioner vi skulle gå efter og nogle vi skulle holde os fra. Da vi fik tilbudt permanent bolig så hurtigt, gik tingene hurtigt op i en højere enhed, og vi fik skrevet dem op lige så snart vi kunne.

Vi fik hurtigt svar om at børnene var blevet optaget på venteliste med prioritet “E”, så jeg ringede til kommunen for at få mere at vide.

Karla får snart børnehaveplads. De kunne ikke sige hvornår, men det burde ikke tage ret lang tid. Fordi vi har sat behovsdatoen til den 15. juli, hvilket var i går, vil vi nok få den første plads ledig. Så vi er ret spændte på, hvor det så bliver.

Albert er en anden historie. Han står nummer 59 i køen til en vuggestueplads. Og fordi Casper er uden arbejde indtil vi har styr på børnepasningen, står vi bagerst i køen. Og kommer der børn ind med en højere prioritet, bliver de placeret før ham. Børnene bliver tildelt plads efter et behovsprincip, hvor dem øverst på listen får først plads:

  • Børn, hvis udvikling er truet
  • Børn, der allerede er i institutionen, f.eks. vuggestuebørn, der skal videre til børnehave
  • Børn af enlige forældre, der arbejder eller er under uddannelse
  • Børn, hvor begge forældre arbejder eller er under uddannelse
  • Børn, hvor kun den ene forælder arbejder eller er under uddannelse
  • Børn af forældre, der hverken har arbejde eller er under uddannelse

En anden mulighed er privat børnepasning. Der findes en privat børnehave/vuggestue (Ved navn Mikisoq), men de har også ret lange ventelister, særligt i vuggestuen.

Den sidste mulighed er en “uautoriseret” dagplejemor. De er ikke tilmeldt systemet, der er ingen kontrol med dem, og man kan skal kende kende nogen, der kender nogen, for at få navne og telefonnumre. Og så er de forholdsvis dyre. En uautoriseret dagpleje koster typisk 4000 kr om måneden. Hende, jeg snakkede med på pladsanvisningen, var udemærket klar over denne mulighed, og selv om hun ikke nævnte muligheden direkte, sagde hun, at hvis vi fandt alternativ pasning, skulle vi kontakte dem, når Casper fik arbejde, så Albert ville blive rykket op på ventelisten. Jeg har fået nummeret til 2 af dem af en kollega, så dem ringer vi til i morgen. Selv om det ikke er drømmesenariet, så kan det være en midlertidig løsning, der kan give os en vuggestueplads hurtigere og give Casper mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Prisen for offentlig børnehave og vuggestue er indkomstbestemt. Man kan max betale 2368 kr. for børnehave (hvis man tjener over 800.000 om året) og 2500 kr. for vuggestue (hvis man altså tjener over 800.000 om året). Offentlig dagpleje koster max 2440 kr. Taksterne kan findes i kommunens budget her.

Opdatering d. 22. Juli

I onsdags ringede jeg til den første dagplejemor på listen, og hun havde plads til både Albert og Karla. Vi aftalte at mødes med hende om torsdagen. 

Hun virkede sød og hendes hjem var ordentligt. Hun får 1 eller 2 andre børn i løbet af August, den ene en dreng på Karlas alder, og så går hun tit sammen med en anden dagplejemor i nærheden, så børnene får noget kontakt til andre børn. Det har især Karla savnet. Vi skal give 3500 kr pr barn, og vi skal selv sørge for madpakke og bleer.

Så vi aftalte, at de starter den 7. august. Så skal de ikke køres ind samtidig med at vi flytter (her den 1. august) 

Opdatering d. 27. Juli :

Der er sket 2 ting: Karla er blevet tilbudt børnehaveplads på 1. September i den børnehave vi havde ønsket. Så det er helt perfekt! 

Samtidig har vores dagplejemor sendt en SMS om, at hun alligevel ikke kan have børnene. Hun har snakket med en anden privat dagplejemor, som godt kan tage børnene, så hende skal vi nu mødes med, så vi kan se hende an. Det skal nu nok gå. 

En mening om “Jagten på børnepasning

  1. I see you don’t monetize your blog, don’t waste your traffic,
    you can earn additional cash every month. You can use the best adsense alternative for any type of website (they
    approve all websites), for more info simply search
    in gooogle: boorfe’s tips monetize your website

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s